Koncept til jordemoderstuderende på UCN
Vi fik til opgave på uddannelsen som digital konceptudvikler at lave et koncept til jordemoderstuderende på UCN. Dette var i forhold til hvordan vi kunne hjælpe dem med at holde styr på deres erfaringer, når de var i en af deres mange praktikforløb.
De noterede ned på papir, hver gang de havde gjort en erfaring i praktikken, som man skal have gjort x antal gange, inden man er færdiguddannet. Dette var en pain for dem da de skrev på papir, og nemt kunne få papiret væk. Derved glemte de, hvor mange gange de havde lavet en aktivitet.
Løsningen til de jordemoderstuderendes problem blev en progressiv web app, som er designet til at gøre det nemmere for dem at notere disse erfaringer imens, de er i praktik.
Appen har en kalender, hvor de kan se, hvornår de har gjort hvilken erfaring, og se arbejdstider (hvis de har lagt dem i appen). Så hvis de kan se i kalenderen, at der er en dag, de ikke har noteret erfaringer, kan de let gå tilbage og gøre det. Appen laver også en notifikation sidst på dagen, for at minde om, at de skal notere dagens erfaringer.
Appen fungerer også offline, så de stadig kan bruge den, selvom de har dårligt internet på hospitalerne.
Den tilføjer automatisk oplevelserne til EU-skemaet, hvilket er et skema som skal være udfyldt for at de kan blive færdiguddannet, hvis erfaringen er mærket med et EU-mærke. De kan downloade EU-skemaet som pdf eller word-dokument og nemt sende det til sidst i uddannelsen, fordi appen allerede har udfyldt den.